ARMSTOL I ELM
Armstol i elmetræ betrukket med kunstlæder.
Behandlet med koldpresset linolie.
Armstol til kontor eller spisebord bygget i elm. Elmen er fældet, grundet elmesygen, på min morfars gård i midt halvfemserne - og har tørret i hans lade i omtrendt tyve år, inden denne stol har givet det nyt liv.
Armstolen er frihåndsskåret med håndværktøj og designet på gefühl hen ad vejen - kun med en tanke i hovedet og fuldstændig uden tegninger.
Armstolen var mit første større møbelprojekt, og indgangen til en interesse for dansk og udenlansk møbeldesign. Mange har inspireret mig siden hen, men ingen mere end den amerikanske møbelskulptør; Sam Maloof. Møbelskulptur er et ord jeg på mange måder kan se min armstol, samt andre af mine produkter i, da der er tale om træ der er formgivet og sammensat med håndværktøj og stor opmærksomhed på æstetisk udtryk og bevægelser i formen.
Armstolen står ved mit skrivebord.